I sommeren 1926 kører på det nordlige Langeland en Ford T med kaleche rundt på grusvejene og gør pigebørn og gårdskarle kåde og skræmmer den ældre generation, hvoraf mange af dem endnu aldrig har prøvet at køre i automobil.
Chaufføren er den 26 årige Thorvald Andersen, der er smart klædt i kakifarvet bomuldsjakke med skulderstropper og blanke knapper, hvid kasket og lange sorte støvler, enhver piges drøm.
Selv om han er gift med Nielsine og har et barn, forhindrer det ham ikke i at ligge i med andre.
Han kommer egentlig fra Jylland, fra en børneflok på 19 børn, hvoraf en del dog døde som små, og først for et halvt år siden flytter han og hans lille familie til Langeland, hvor også et par af han brødre arbejder.
Thorvald arbejdede på herregården Stensgård som kreaturpasser og hans kone som malkekone. Alle på gården omtalte dem som gode og påpasselige til deres arbejde. Men efter han fik vognen, sløjede han af og forsømte ofte sit arbejde på gården, idet han om natten kørte rundt med lystige pigebørn.
På den tid findes ingen færdselsregler, udover at man skal køre efter forholdene. Men vognen kan køre stærkt og kører med lethed 50-60 km i timen.
Så den 1. juli bliver han fyret og begynder nu udelukkende at drive vognmandskørsel. Og får hurtigt et ry for at køre alt for stærkt.
På et tidspunkt træffer Thorvald Karla i Lohals.
Karla Kathrine Hansen er 16 år og født i Tressebølle på Langeland. Karlas far døde, da hun var 6 år. Han var teglværksarbejder, men kiggede lidt dybt i flasken og havde tuberkulose.
Moderen var hjemmegående, som kvinderne oftest var på den tid, men i perioder måtte også hun arbejde for at få mad på bordet. Karla var den yngste hjemme, og de ældre søskende kom alle ud at tjene straks efter konfirmationen.
Pengene var små på landet på den tid, men man havde dengang ikke det store behov for nye klæder og luksus. Den franske mode havde dikteret, at det ikke længere var moderne at gå med korset, men Karlas mor havde aldrig gået med korset, der var andre ting, der optog hende mere.
I Danmark var der på den tid 2,9 millioner indbyggere. Året efter Karla blev født, indviedes på Langeland en jernbanestrækning fra Rudkøbing til Spodsbjerg og syd på til Bagenkop. Der var ingen jernbane på Nordlangeland, hvor Karla boede, der var grusveje, men da biler ikke var noget, man så hver dag, var det helt fint.
Faderen dør samme år, hvor kvinder og tyende får stemmeret, i det hele taget år, hvor der snakkes en del om kvindefrigørelse, men det er ikke noget Karla eller hendes mor tænker særligt over. Moderen må nu selv arbejde udenfor hjemmet, og Karla er meget overladt til sig selv.
Da Karla er 10 år, gifter moderen sig igen. Moderen er blevet 43 år og gifter sig med en mand på 26 år. Den nye mand er kun ganske få år ældre end hendes ældste børn. Den nye mand arbejder også på teglværket, er ædruelig og arbejdsom. Hjemmet anses for at være respektabelt og er tillige et velholdt hjem, på trods af at Karla har en ældre søster, der er gift, men som på et tidspunkt har skejet ud og er løbet fra sit hjem.
Efter et par år begynder moderen at blive mere og mere træt, græder og er ulykkelig. Og hun bliver indlagt på Svendborg sygehus. Sygdommen udvikler sig pludseligt til hallucinationer og vrangforestillinger. Herefter bliver moderen overført til Sindssygehospitalet i Middelfart.
Moderen hører stemmer. Hun hører sin nye mands stemme, at han lever med en anden kvinde og sætter hjemmet over styr. Hun hører også Karla kalde på sin mor.
Moderen må blive et år på Middelfart.
Imens har Karla og den nye far gået alene der hjemme, hvor Karla har måttet holde hus. Dette klarede hun flot og var overordentlig flink dertil. Karla var blevet en livlig og munter pige – måske lidt for rask.
Karla blev kort efter konfirmeret. Det første lille års tid efter moderens hjemkomst fra sygehuset, var Karla derhjemme og hjalp til.
15 år gammel får Karla plads som tjenestepige på Fuglsang. En gård med et ungt par som husbond og madmor. Karla skal hjælpe til i huset og ligeledes i høsten og andet forefaldende. Hun får eget værelse på loftet med vindue i gavlen af stuehuset.
Karla flytter ind på Fuglsang, og et nyt liv begynder. Hun er dygtig til sit arbejde og god til at få noget fra hånden. Familien har kun et barn, en dreng på et par år, som hun ligeledes er god til at tage sig af.
Som 16 årig er Karla 161 cm høj og vejer ca. 60 kg, kraftigt bygget, den nu gode ernæring er noget, der kan ses. Hun er en glad pige, meget livlig og kommer let i kontakt med andre. Hun får også fritid, som hun ikke tidligere har kendt til, og hvor hun kan gøre lige, hvad hun har lyst til. Hun får flere veninder, særligt Ester på 16 og Olga, der er 2 år ældre. De har begge ry for at være meget løsagtige pigebørn.
Karla får også hurtigt flere kærester. Karla er slem efter mandfolk, siger hendes veninder, og hun indlader sig med dem, der vil. Hun har fortalt sine veninder om alle dem, hun har haft, og at hun ofte ligger i forskellige karlekamre og går ombord i skibe i Lohals havn.
Thorvald bliver hurtigt meget forelsket i Karla, og han lover at blive skilt fra sin kone for at gifte sig med hende, hvilket Karla nu ikke er interesseret i.
Nielsine (Thorvalds kone) hører folk snakke om, at Thorvald kører med Karla, og han begynder også at være borte om natten. Nielsine bebrejder ham utroskaben, men Thorvald nægter at have noget forhold til nogen andre. Men svarer hende ofte ”Hvad rager det dig!”
En gang, hvor Thorvald og Nielsine er til barselsgilde, og hvor Karla også er der, ser Nielsine, at Karla på et tidspunkt sidder på Thorvalds skød. Hun ser ligeledes, at de danser meget tæt. Da Nielsine efterfølgende bebrejder Thorvald, svarer han, at han slet ikke bryder sig spor om Nielsine.
Thorvald løber efter Karla og vil have hende for sig selv.
Han lurer f.eks. på hende, når hun går med en anden karl ind i tærskeladen på gården. Karla er da heller ikke altid afvisende og lukker ofte Thorvald ind på kammeret. På et tidspunkt klager Thorvald over, at Karla har ”smittet” ham.
Søndag d. 18. juli opsøger Thorvald Langelands politi og fortæller, at han aftenen før kl. 11½ med motorvogn Æ 2123, som han ejer og er fører af, er kørt i vejgrøften på landevejen ud for Rudkøbing Mose, hvorved Hans Chr. Rasmussens hustru var kommet til skade, ligesom bilen var blevet fuldstændig ubrugelig. Efter at politiet har konstateret, at føreren såvel som passagererne alle var fuldstændig ædru, foretages ikke videre. Thorvald påstår at hastigheden højest var 25 km.
Bilen havde følgende beskadigelser:
Venstre forlygte knust, begge forskærme og venstre bagskærm knust.
Forakslen bøjet. Styrestængerne bøjet. Køleren beskadiget.
Trianglen og fjedrene bøjet. Kalechen ødelagt.
Alle slanger punkteret og dækkene revet af, og endelig er alle eger i de 3 hjul fuldstændig revet ud.
Thorvald nægter sig skyldig i overtrædelse af Motorloven. Han foreviser gyldigt førerbevis og viser ansvarsforsikring i Baltica. Thorvald fortæller, at han og 4 andre karle samt 3 piger, hvor Karla var den ene, dagen før havde besluttet at køre i biografen i Rudkøbing. De kørte kl. 8 og kørte direkte til Rudkøbing, hvor de henstod bilen på parkeringspladsen på torvet. Alle 8 fra bilen gik i biografen for at overvære forestillingen, der sluttede kl. ca. 10½ .
Derefter gik selskabet til Washington for at drikke kaffe, men kom for sent. De fik i stedet øl.
Thorvald fik 2 øl, mens de andre herrer fik 3 øl hver, og pigerne fik sodavand. Da det var lukketid gik hele selskabet til torvet, hvor bilen stod.
På hjemvejen førte Thorvald bilen. Ved siden af sad Karla på skødet af en af karlene. På bagsædet sad 2 karle, Ester og Rasmussens hustru. Kørslen foregik upåklageligt, indtil de nåede Rudkøbing Mose.
Da Karla pludselig rækker en hånd frem og slår en tændt cigaret ud af munden på Thorvald.
Han bliver helt konfus, hvorved han taber herredømmet over vognen. Han mærker nu, at venstre hjul får fat i vejgrøften. Hvorefter han giver fuld gas. Han har dog ikke bemærket, at der få alen længere fremme er en vejoverkørsel, som hjulene hænger fast i. Bilen standser i vejgrøften på den anden side af anførte overkørsel.
Der kan ikke være tale om uforsvarlig kørsel, og der var ingen andre vejfarende. Føret var tørt og sigtbart.
Da bilen standser, var alle passagerer uskadte med undtagelse af Karla, der havde nogle overfladiske rifter.
Rasmussens hustru klager sig dog meget. De får standset en forbikørende bil, der transporterer hende til Rudkøbing sygehus. Her undersøges hun og tilbydes at overnatte, da hun har hjernerystelse, men på grund af sit 4 mdr. gamle barn derhjemme, vælger hun at tage hjem.
Thorvald fastholder, at hvis Karla ikke havde revet cigaretten ud af munden på ham, havde han ikke tabt herredømmet over bilen og væltningen ville have været undgået. Han vil ikke betale nogen erstatning, hvor imod han vil fremsætte et erstatningskrav til forsikringsselskabet.
Alle passagerer blev herefter afhørt. De fortalte samstemmende, at de havde været i biografen. Bagefter havde de været på Washington, hvor chaufføren havde fået 2 øl og de øvrige herrer havde fået 3 øl, og damerne havde fået sodavand. Mændene fortalte, at Karla havde slået cigaretten ud af munden på chaufføren, og at bilen kun havde kørt 20-25 km i timen.
Damerne syntes ikke at have set noget.
En enkelt karl sagde dog, at da de kom til svinget ved Rudkøbing Mose, mærkede han, at bilen hældte og havde svært ved at dreje og umiddelbart efter stødte mod overkørslen. Hvad der derefter skete, vidste han ikke. Karla fortæller selv, at hun ganske umotiveret slog cigaretten ud af munden på Thorvald.
Hun mener selv at være skyld i ulykken, idet hun tror, at chaufføren blev konfus og derved tabte herredømmet over bilen. Hun siger efterfølgende, at hun er uformuende og ganske ude af stand til at betale nogen erstatning.
Alle er ligeledes enige om, at der ikke kan tillægges chaufføren nogen skyld.
Et par dage efter indgiver Christian Rasmussen erstatningskrav på lægehjælp på Rudkøbing sygehus, svie og smerte, samt tab af arbejdfortjeneste i 10 dage for pasning af hustru, i alt et krav på 269 kr., som sammen med erstatningen for bilen, bliver sendt til forsikringsselskabet.
Karla er blevet enig med sine forældre om, at hun ikke skal se Thorvald mere, da han er en gift mand, og hun siger sin plads på Fuglsang op til november, da det er meningen, at hun om vinteren skal opholde sig i hjemmet, for at hjælpe sin syge og svagelige mor og for at lære at sy.
Søndag d. 1. august 1926 ser Thorvalds kone, Nielsine, et fotografi af Thorvald og Karla. Nielsine skælder ud, hvortil Thorvald svarer, at han heller ikke bryder sig om hende og barnet, men at hun selv må sørge for skilsmissen. Dagen efter fortæller han hende, at han er blevet smittet af Karla.
Thorvald er nu borte fra hjemmet i 3 dage, og da han kommer igen, er han i godt humør, men fortæller dog, at han vil rejse fra Langeland. Thorvald og Nielsines ægteskab har ikke tidligere været ulykkeligt, kun de sidste 2 måneder. Men hun har altid følt sig som den lille i forholdet. Thorvald var ikke slem til drik eller kortspil, men pengene forsvandt alligevel mellem hænderne på ham. Siden forholdet til Karla begyndte, har han været en anden. Han har virket frygtelig skinsyg.
Karlas bror Anton ved også godt, at Karla er kæreste med Thorvald, og Karla har selv fortalt, at hun i begyndelsen ikke vidste, at han var gift. Senere hørte broderen, at Thorvald havde sagt til Karla, at han ville skilles fra sin kone og derefter rejse bort med hende. Karla var slet ikke interesseret, men samtidig har Thorvald givet hende 5 dage til at bestemme sig for, om hun ville være hans eller ej – Karla havde dog ikke følt, at han ville gøre hende fortræd. Broderen havde anbefalet hende at gå til politiet, men Karla mente, at han ”dyede” sig vel nok. Broderen var ved samme lejlighed blevet forevist et fotografi af kæresteparret. Anton tror, at det i bund og grund er bilen, Karla er faldet for, og ikke Thorvald.
Thorvalds bror, der også arbejder på Stensgård, ved godt, at Thorvald er vild med Karla. Han fortæller, at Thorvald kan blive helt vild og ustyrlig, når Karla afviser ham. Han har overværet, at Thorvald har trukket hende til side og sagt, at hvis hun ville se sig selv i live, skulle hun straks føje ham.
På Fuglsang er de ikke helt tilfredse med Karla længere. Karla syntes ikke så godt om Thorvald mere. En gang havde Thorvald hentet en brødkniv og truet hende med den, hvorefter Karla var gået med en veninde hjem og sove om natten. Da hun så om morgenen skulle på arbejde, holdt Thorvald og spærrede hende vejen.
Torsdag d. 5. august
Thorvald har fået fat i et jagtgevær kaliber 12. Geværet er dobbeltløbet, men har en defekt, da stiften til højre løb er skæv og derfor ikke virker. Det er Thorvald indforstået med, da han blot skal bruge geværet til at skyde harer med. Thorvald virker meget rastløs. Han siger, at han har en aftale om at møde Karla i hendes forældres hus i Tressebølle klokken 10 om aftenen. Han fortæller også, at han næste dag vil forlade Langeland på grund af forholdet til Karla. Thorvald tager sin cykel, og broderen ser Thorvald køre syd på. Men Karla er ikke hjemme, så han kommer hurtigt tilbage.
Thorvald finder en bordkniv frem, og på spørgsmålet, hvad han skal med den, svarer han, at den skal han bruge til at lukke bryggersdøren og kammerdøren hos Karla op med. Nu vil han straks tage ned på gården og hilse på Karla, og i morgen vil han forlade Langeland. Thorvald tager derefter igen sin cykel, siger farvel og cykler mod nord. Han har sin kakifarvede chaufførjakke med skulderstropper og blanke knapper og lange sorte støvler på. Den hvide kasket har han efterladt.
Fredag d. 6. august
Det er en lys og lun sommernat, luften dufter af solmodent korn. Thorvald smider cyklen ca. 600 meter fra gården Fuglsang, hvor Karla arbejder. Han ved, at familien Bay sover lige under hendes værelse, så han skal være meget stille. Han åbner bryggersdøren med kniven og trækker stigen til loftet ned og går forsigtigt op ad trappen. Han når helt op uden lyd og fortsætter nu hen over loftet.
Døren til værelset er uden håndtag på ydersiden, og Karla har taget nøglen af, så han må bruge kniven for at åbne døren. Det er næsten synd at vække hende, han står og ser lidt på hende, før han trækker sine langskaftede sorte støvler af og stiller dem tæt op til sengen. Han lægger sin jakke på stolen. I jakkelommen har han nogle patroner til geværet, automobilnøglen og en anden nøgle.
Nu begynder han at klæde sig af. På bordet lægger han sin flip og sit slips. Han taget sit lommeur op af bukselommen, ser på det og hænger det på et søm over sengen, og samtidig får han øje på nøglen til værelset, som ligger ved Karlas hoved. Han lægger sig ved hende og trækker hendes underbenklæder ned. Hun vågner, og han tysser på hende.
Han ligger længe hos hende, Karla er faldet i søvn igen. Han beslutter sig for at se at få det overstået. Hun ligger med den ene arm op over øjnene. Han rejser sig hurtigt fra sengen og stiller sig mellem sengen og skabet. Han sætter geværet til hendes isse, lukker øjnene, for ikke at se på hende, og trykker af.
Det giver et frygteligt brag. Han bliver selv forskrækket og skynder sig at vende geværet og trykker igen, så han kan tage sit eget liv og gøre det hele forbi.
Men geværet klikker.
Han bliver rædselsslagen, og ved ikke, hvad han skal gøre af sig selv. Han ved, han allerede har vækket hele huset, og om lidt kommer de farende alle sammen. Han springer op, når ikke at tage alt sit tøj, men løber hen til vinduet, vælter en flaske og en lampe, der smadres, åbner vinduet og ser de 4,20 meter ned.
Han styrter afsted og løber bag om huset, ud på marken, væk fra gården, han vil ikke se sig tilbage, han ved, der ikke findes en udvej. Han når ca. 600 meter væk – kan han gemme sig – nej, han må forsøge med geværet igen. Han sætter sig ned i skellet og forsøger at tænke på, hvad han har gjort. Han ved ikke en gang, hvordan han er kommet ud af værelset, om han sprang ud af vinduet, eller om han løb tilbage hen over loftet og ned ad trappen. Han tager den klikkede patron ud af geværet og lægger den i sin lomme, udvælger sig en ny og sætter den i det rigtige løb. Fortryder og rejser sig op og placerer løbet mod sin pande, bukker sig ned og støtter kolben med foden og sætter den anden fods tæer på aftrækkeren.
På Fuglsang er man vågnet ved larmen på loftet, klokken er ca. 4. De snakker om, at det sikkert er en af Karlas mandfolkebesøg. Madmoderen står op og ser efter i bryggerset, hvor halvdøren står åben på trods af, at hun er sikker på, hun lukkede den aftenen før og trak trappen til loftet op.
Hun åbner nu døren helt op og ser ud, men der er ingen. Hun lægger mærke til, at trappen til loftet er trukket ned. Konen lægger sig igen, og de ligger en times tid.
Klokken 5 står konen op, og fra bryggerset kalder hun på Karla, men får ikke noget svar. Hun går op på loftet og banker på døren, men nøglen er taget af døren. Manden kommer til, og med sin lommekniv får han åbnet døren, og fra døråbningen ser de pigen ligge skudt i sengen. Manden går ned, og sammen med sin hustru, der ikke vil blive alene tilbage, cykler de ned til naboen og beder dem om at give besked til Karlas far. Hans kone cykler videre for at finde en pige, der kan komme og afløse og ikke mindst tage sig af deres lille søn. De cykler for at hente læge Dahlerup og efter sognefoged Thomsen for at melde det passerede.
Politimesteren undersøger nu værelset og finder, ud over en flip, et slips og et par langskaftede støvler tilhørende en mand, også en patron til en 12 mm jagtbøsse. Denne mener de må tilhøre morderen. Nu planlægges der en eftersøgning efter Thorvald i den nærliggende skov.
Kredslæge Nyholm ankommer kl. 8 for at undersøge liget. Der findes krudtslam i rigelig mængde, navnlig på venstre kind, halsen samt på venstre skulder.
Indvendig er alle organer naturlige og uden læsioner.
Konklusionen på obduktionen er: Dødsårsagen er sprængning af kraniet og hjernen som følge af berøringsskud nedad og fortil i venstre tindingeregion. Døden må antages at være indtrådt momentant. Der er ikke påvist andre tegn på vold og ingen tegn på sygdom. Det udelukkes dog ikke, at afdøde kan have haft gonore. Hun er ikke gravid.
Der blev nu sat en eftersøgning i gang med 2 hunde for at finde Thorvald, men skønt flere forsøg lykkedes det dem ikke at finde sporet. Opmærksomheden er henledt på mergelgrave, krat og skove i gårdens nærhed, da der var grund til at antage, at sigtede havde aflivet sig.
Ca. kl. 4 om eftermiddagen, da husbond på Fuglsang er færdig med at blive afhørt, siger han til sin kone, at han vil køre ud med sin selvbinder og heste for at høste havremarken vest for gården.
Han nyder luften, stilheden og at se hestenes rolige vandren frem og tilbage på marken. Pludselig vil hestene ikke gå længere, selv om han jager på dem. Han står ned og finder en mandsperson liggende i skellet. Det konstateredes ved politiets tilkaldelse, at det var den sigtede Thorvald Andersen.
Kredslægen konstaterede efterfølgende: Liget fandtes liggende på jorden iført brune benklæder og vest samt en gul lærredsjakke, men uden strømper og sko. Hele øverste del af hovedet fra panderegionen var sprængt, og kraniets knogler og hjernemassen fandtes spredt omkring liget i indtil 2 meters afstand. Over benene på ham lå et jagtgevær.
D. 19. september bliver sagen henlagt. Karla er blevet begravet på Snøde Kirkegård. Hendes familie og veninder har fulgt hende til graven. Alle var stadig chokerede over, hvad der var sket i det lille samfund.
Specielt var Karlas mor og søskende ramt af en blanding af sorg og skam.
Der ankommer kort efter begravelsen et brev fra forsikringsselskabet Baltica.
De afviser at udbetale erstatningen, og i stedet videresender de kravet og pålægger Karla at udrede de 1.469 kr. (svarende til ca. 86.000 kr. i dag) som erstatning for automobilen og kravet fra Christian Rasmussen, da de angiver, at Karla er skyld i uheldet. Da Baltica hører om det passerede, henlægger de sagen og frafalder kravet.
I et hjørne på Stoense Kirkegård blev Thorvald begravet. Der var ikke mange, der fulgte ham til graven. Hans forældre boede langt væk og hans kone og lille barn blev hentet til Holstebro, hvor hendes forældre boede. Kort efter var Thorvalds grav dækket af brombærranker og brændenælder.
Karlas mor dør allerede 2 år efter, kun 52 år gammel.
Da Karlas familie flere år senere får lavet en slægtsbog, er Karla udeladt og ikke omtalt med bare et enkelt ord.
Kilder:
- Dødsattester
- Folketællinger
- Kirkebøger
- Middelfart Statshospitals patientregistrering
- Politiprotokol for Langeland 1925-1935
- Anmeldelsesprotokol for kriminalpolitiet, afdeling Rudkøbing
- Svendborg Avis for dagene 6.-10. august 1926
- Afhøringer af passagererne efter biluheldet
- Rudkøbing Politimester, journal nr. 2 1925-1927
- Rudkøbing Kriminalpoliti – Journalsager 1926. 131-220
- Nordlangelands Lokalhistoriske Arkiv
- Byarkivet i Rudkøbing v. Else Wolsgård
Efterskrift
I 2008 syntes Karlas nevø (Karlas bror Antons søn), den nu 87 årige Karl Jacob Hansen, at han gerne ville kende den sande historie om Karla. Kort tid forinden havde familien ladet udføre en opfølgning til den allerede omtalte slægtsbog. I den nye slægtsbog var Karla nævnt med navn, fødsels- og dødsdato. Men ingen årsag til den tidlige død. Karl havde af sin far fået meget lidt at vide, men han syntes, at det var tiden, at den fortiede historie blev fundet frem. Det lod dog ikke til at være så let.
I 2016 blev dødsattesterne for Fyn fotograferet med henblik på, at lade dem blive tilgængelige på nettet.
I den forbindelse faldt en af fotograferne, Lise Vøhtz, over dødsattesterne og fandt sagen så spændende, at den måtte findes frem og skrives.
Efter at have fundet alle arkivalierne frem søgte hun hjælp til skrivningen hos en anden af fotograferne Lone Grand. Sammen besøgte de Nordlangelands Lokalhistoriske Arkiv, hvor de mødte Karl Hansen (Karlas nevø) og Tessa Clausen (formand for lokalarkivet). Og så alle de i sagen omtalte steder.
Endelig bliver der kastet lys over Karlas liv.
Historien er samlet og skrevet af Lise Vøhtz og Lone Grand, 2017