Denne historie har sit udgangspunkt i drabet på et nyfødt spædbarn i Svindinge på Østfyn i 1894. Et spædbarn dræbt ved snit i halsen. Da det var et udøbt barn er der på dødsattesten kun anført “Udøbt pigebarn”, barnets mor er “Slagter Lydolfs Enke”.
Derfor starter historien med slagter Lydolf.
Jacob Peter Lydolf er født den 2. april 1850 i Nørre Stubbekøbing, Maribo amt på Falster af Ellen Kristine Rosky, født i 1813. Faderen hed også Jacob Peter Lydolf og var født i 1810.
Lydolf Senior er i folketælling (FT) 1840 angivet som daglejer, men ved Juniors fødsel i 1850, var han rebslager ligesom ved hans død i kirkebogen.
I kirkebogen fra Stubbekøbing får vi yderligere at vide, at Lydolph Senior oprindelig var født i Nyborg, men levede mange år i Stubbekøbing, hvor han også døde. Yderligere fortælles det, at han efterlader enke og et ufødt barn. Ved FT 1860 ses da også, at fru Ellen Rosky har giftet sig igen. Denne gang med en Rasmus Petersen, som også er rebslager.
I hvert fald flyttede Lydolf Junior til Vindinge – måske til noget familie, eller også havde faderen berettet om den “gode” tid på Fyn? I hvert fald begav han sig til Fyn og giftede sig først med en Caroline Louise Larsen fra Svindinge, med hvem han fik tre børn. Caroline døde som 45 årig, den 11 juli 1887.
Længslen efter hjælp eller hunkøn må have været høj, for han giftede sig meget hurtigt efter. Nemlig den 11. oktober samme år, med den 26 årige Anne Elizabeth Frederiksen af Hesselager. Det til trods for, at hun 5 år tidligere var dømt for noget så formasteligt, som at stjæle 3 lommeknive hos den lokale købmand. Værdi 4 kroner og 10 øre! Men måske har han ikke kendt til hendes kriminelle fortid.
Forbrydelsen kostede i øvrigt 5 dage på vand og brød OG krav om betaling til anklager Aktor Schandorff og Defensor Prokurator P. Sturup – 10 kroner til hver! Heri ikke medregnet eventuel erstatning til købmanden – dette spørgsmål resterer! I øvrigt ses til sidst i dommen, at 2 af de 3 lommeknive er tilbageleveret!
De bruger ikke mindre end ca. 25 tætskrevne sider på den forfærdelige forbrydelse. Og yderligere kan man jo sige, at der slet ikke var behov for en forsvarer, sagen var jo givet på forhånd.
Slagter Lydolph døde allerede som 40-årig den 10. juni 1891, men året før finder vi familien i folketællingen:
Måske det har ligget i de mandlige gener at dø tidligt, for faderen var også død tidligt – som 47-årig. Anne Elizabeth blev således som 30-årig alene med de 3 børn.
Efter lidt hovedregning kan det ikke være slagter Lydolph, som hun blev gravid med et par år senere. Barnet er angivet som født 27. maj 1894, altså næsten 3 år efter hans død. Men det nyfødte barn dør altså, fordi moderen skærer halsen over på det. Undervejs opdages det, at Anne dør senere samme år – man tænker selvmord? Men sådan hang det ikke sammen:
Således besvangret engang i august 1893, gik hun alene med sin hemmelighed og skam – og da barnet blev født, skar hun straks halsen over på det og lod det forbløde. Ifølge Nyborg Avis først anbragt i et skab, siden i en tønde ovenpå nogle kartofler.
Her blev det opdaget den 31. maj 1894 – og Anne blev arresteret den 2. juni.
Man forventer, at hun straks blev sat i arresten, men ifølge avisen lå hun under bevogtning i hjemmet pga. sygdom. Hun døde faktisk den 4. september 1894, og er anført som værende på Svendborg sygehus. Forhørsprotokollen fortæller, at forhøret den 5. september er aflyst “da arrestantinden er afgaaet ved døden”.
Hendes dødsattest angiver hjernebetændelse som årsag til hendes død. Måske hun allerede var syg da hun slog barnet ihjel?
Vi ved det ikke, får antagelig heller ikke svar – men dødsattester kan alligevel kaste ganske meget lys over historien som hører til menneskene.
Herunder uddrag af Ærø Avis torsdag den 7. juni 1894, enslydende historie er i øvrigt at finde i både Nyborg Avis og Nationaltidende:
Barnemord.
En nogle og tredive Aar gammel Kone i Svindinge. Enke efter Slagter Lydolf, har i Følge Nyb. Av. for nogle Dage siden fødtet uægte Barn i Dølgsmaal og derpaa dræbt det ved at stikke det to Gange i Halsen med en spids Kniv.
Overfor sine Omgivelser har hun benægtet at være frugtsommelig og foregivet at lide af Vattersot. Barneliget gjemte hun i et Skab indtil Folk begyndte at mærke Lugt derfra; saa fik hun det anbragt i en Tønde Kartofler, hvor det blev fundet af en Jordemoder, der var tilkaldt, da man fattede Mistanke om Konens Tilstand. Da Lægen saa, kom for at syne Liget, paastod Konen først, at hun havde kvalt Barnet.
Hun ligger nu syg i sit Hjem under Bevogtning. En paa Glorup tjenende Karl skal være Fader til det dræbte Barn.
Denne historie er optrævlet og genfortalt af Carsten Mortensen, Danske Slægtsforskere Odense